Vikar
64-bit indtager 3D-verdenen PDF Udskriv
Fredag, 24. april 2009 13:15

Alle CDLIGHTS egne produkter, Autodesk og PDM-systemerne fra BlueCielo kan nu fås i 64-bit version. For Autodesks vedkommende sker det med de seneste 2010 releases, som dog stadig kan afvikles på 32-bit styresystemer. De nye 2010-versioner er allerede på markedet, og eftersom en lang række af vores kunder har kunnet benytte 64-bit styresystemer gennem længere tid, regner vi med, at rigtig mange vil skifte i de kommende måneder.

”Den helt store fordel er, at 64-bit programmer kan udnytte hardware bedre. Nu kan Inventor eksempelvis udnytte 64GB RAM i stedet for de maksimalt 3 GB, som 32-bit programmer har som øvre grænse. Man får simpelthen en bedre udnyttelse af de investeringer, man allerede har lagt i sin hardware,” siger Leif Jessen Hansen fra CDLIGHT.

En ting er, at man udnytter sin hardware bedre, men selve softwaren vil også for alvor kunne folde sig ud for dem som arbejder med omfattende modeller med mange unikke dele. Arbejder man med mere en 1.000 dele, vil man som hovedregel kunne se en væsentligt forøget hastighed ved at benytte 64-bit frem for 32-bit. Det gælder naturligvis også, hvis man arbejder med mindre modeller, men har andre applikationer kørende i baggrunden, som gør brug af ens RAM.
Autodesk anbefaler, at hvis man arbejder med en model med mere end 5.000 unikke dele, så bør man have 6GB RAM til rådighed. En stor model med 20.000 unikke dele kan håndteres uden problemer på en workstation med 25GB RAM.

 

Cad Quality Industri | Marsallé 38, 8700 Horsens  | Jacob Møllers gade 4, 9560 Hadsund | Tlf. 76281415 |  Kontakt

Cad Quality A/S Byggeri | Roberts Jacobsens vej 70, 1, 2300 København S Tlf. 55778383 | Kontakt